Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


September 2003


Status quoltur


Mange af kulturlivets aktører oplever VK-regeringen som en voldsom ændring af dagligdagen. Ser man bort fra de første 100 travle dage, er kulturens styring præget af en forbløffende status quo

VK-regeringen har netop fremlagt Vækst, Velfærd - Fornyelse II - regeringens program for den resterende del af valgperioden og et program, som skal give forsmag på efterfølgende politiske temaer. Da den samme regering fremlagde sit første regeringsprogram kom kulturpolitiken i fokus. Omorganiseringen af råd og nævn blev det centrale omdrejningspunkt for regeringens kulturpolitiske initiativer. Men også væsentlige ændringer i kunstpolitisk relevante skattelove blev ændret.

Vækst, Velfærd - Fornyelse II har af naturlige årsager svært ved at få samme opmærksomhed som det første program. På kulturområdet må man konstatere, at ambitionerne er særdeles små og få.

Vækst, Velfærd - Fornyelse II har disse kulturpolitiske hovedpunkter:
  • en samlet sprogpolitik
  • videreudvikling af regionale kulturaftaler
  • kulturarvsprojekter
  • fradragsret for virksomheders sponsorbidrag
  • oplæg om "Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien"
  • Privatisering af TV-2 og reform af lokalradio og -tv

Intet nyt fra regeringsfronten

Af disse af regeringen prioriterede områder er det kun sprogpolitiken, som kan kaldes ny. De regionale kulturaftaler eksisterer og vil næppe blive gennemgribende ændret, men naturligvis justeret - også efter en kommunalreform. Kulturarvsprojekter er belyst gennem rapporter - tilbage står finansiering og prioritering. Fradragsret for virksomheders sponsorbidrag er med i efterårets lovkatalog. Oplæget om Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien er offentliggjort. Det har ingen indvirkning på Kulturministeriets andel af Finansloven, vil blot kræve en tipsbevilling på 2,5 mio til Idrætsfonden Danmark. Forarbejdet til privatiseringen af TV-2 er gjort. En reform af lokalradio- og tv indgår allerede i medieaftalen fra juni 2002, den nedsatte arbejdsgruppe skal være færdige 1. november 2003.

Det kommende forslag om en samlet sprogpolitik vil tage udgangspunkt i et oplæg fra en arbejdsgruppe vedr. det danske sporg. Oplægget ventes offentliggjort tidligt i september. I oplægget kan man forvente sig udspil om organiseringen af sprog- og littearturinstitutionerne, om sprognævnets rolle, om sprogteknologi som talesyntese, om ordbøger, om sproget i andre institutionelle smamenhænge, om dialekter og om kommadebatten. Efterfølgende vil Kulturministeren komme med et udspil.

Sprogpolitikken kan sikkert vække opmærksomhed. Alle landets læserbrevsskribenter forholder sig jo levende til kommadiskussioner, så mon ikke en sprogpolitik kan få skribenterne til tasterne. Men økonomisk bliver en sprogpolitik ikke krævende.

End ikke den før sommerferien annoncerede reform af Teaterloven er med i regeringens plan for de næste 2 år.

Regeringsprogrammet siger på kulturområdet ikke andet end: business as usual.

Man fristes at spørge:
hvad skal Kulturministeren egentlige lave i de sidste to år af valgperioden?

Søndag Aften 09/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.